Pilgrimsvandring
Herre, vis mig din vej
og gør mig villig til at
vandre den!
(Den hl. Birgitta af Vadstena)
Pilgrim:
 
Af peregrinus, "en, der går over markerne", altså en fremmed.
Når fart, grådighed og tomhed truer både klodens og menneskers liv, er det tid at bryde op og søge nye veje. Pilgrimsvandringens langsomhed og stilhed kan inspirere til ny enkelhed, eftertanke og bøn.
 
 
 
Skriblerier
om pilgrimsvandring og lidt forskelligt andet (i Kristeligt Dagblad) +Læs mere
Pilgrimsvandring er ...
 
 
 
  OPBRUD
  Du rejser dig og tager det første skridt. Du må naturligvis efterlade det meste, ellers holder du ikke til det. Husk i hvert fald vanddunken. Du ved ikke, hvad der venter på vejen, men hvis du går med Birgittas bøn, går du ikke alene: "Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den."
 
  VEJEN
  Husk langsomheden og
  stilheden! Du går ikke om
kap med nogen. Find dit eget tempo og nyd udsigten. I stilheden kan føddernes rytme måske blive til en bøn. Hvis du tier stille længe nok, kan det være, du kan høre Guds stille stemme. Det, Han har at sige dig, er meget vigtigere, end det, du så gerne vil fortælle Ham. Og hvile! Husk nu pauserne!
 
  MÅLET
  Du nåede frem - eller hjem.  Det var det, du længtes efter på vejen. Kom du sommetider i tvivl på, om kræfterne slog til, eller om du var på ret vej? Hvad fylder dig nu: Glæde, fred, længsel? Kender du tanken: Hvad er egentlig målet for min
livsvandring ?
Pilgrimmens ID:
Indre vandring og diakoni
 
"Jeg tror, at pilgrimsvandringer er kommet tilbage til det lutherske Nord-Europa for at blive efter at have været mere eller mindre forbudt i 500 år. Men jeg tror også, at det at gå den indre vandring i den ydre vandrings form behøver det diakonale perspektiv for at være komplet. At man føler et særlig ansvar over for de ufrivillige pilgrimme og for den ødelæggelse af miljøet, som vi er vidne til alle vegne. Måske dét  kunne blive en slags pilgrimmens identitets-badge: At kombinere den indre vandring (I) med en diakonal holdning (D).
Altså en ID-handling."
Hans-Erik Lindström
Pilgrimspræst
 
 
Pilgrimssalme:
 
Gå i mørket med lyset
af Sten Kaalø
 
 
 
 
 
 
1. Gå i mørket med lyset.
    Gå i visheden om
    ikke at gå alene.
     Gå med lyset. Kom!
 
2. Gå for andre med håbet.
    Gå mellem skred og fald.
    Gå i flakkende skygger.
    Gå - mærk at vi skal!
 
3. Gå med sultne og trætte.
    Gå - vær den anden nær.
    Åbenbaring og nåde.
    Gå - Kristus er her!
 
4. Gå, så bange, med modet.
    Gå med alt, hvad du tror.
    Natten blir lys som dagen.
    Gå på Herrens ord!
 
5. Gå - føl livet begynde.
    Gå med budskab om fred.
    Gå - lad hjerterne synge.
    Gå med kærlighed!
 
6. Gå i mørket med lyset.
    Gå i visheden om
    ikke at gå alene.
    Gå med lyset. Kom!   
                         Sten Kalø 2010
 
 
 
 
Pilgrimsvandring: En øvelse i stilhed og langsomhed. Det handler ikke om, hvor mange km. jeg kan gå, men om det åbne møde med naturen, min næste, Skaberen og - måske - med mig selv.
 
 
PILGRIMSVANDRING
 
Dagsvandring - Ét skridt ad gangen
Livsvandring - Én dag ad gangen
 
Sådan er livets rytme.
Ofte skruer vi tempoet for højt op. Det kommer der ikke noget godt ud af. Kroppen kan vi nemlig ikke narre. Den husker Guds rytme.
 
 
 
 
Vi er pilgrimme på jorden

Rejsearrangører tilbyder os i stigende grad vandreferier med "indhold", "sjæl", "spiritualitet" eller hvad man nu kalder det. Hvorfor? Naturligvis fordi det er noget, mange af os gerne vil - vi vil vandre, og vi søger efter indhold og retning i livet. Det er fint nok.
 
Men måske skulle vi vove lidt mere.

Måske skulle vi vove at være åbne for den kendsgerning, at det, vi længes imod, er Gud.

Augustin sagde for mange hundrede år siden: "Vort hjerte er uroligt, og det finder ikke hvile, før det hviler i dig - Gud". Det er sagen. Vi er på vej imod Gud, vor Skaber og himmelske Far - uanset hvilken tro vi har, og hvilken vej vi går. Som kristne er det vort privilegium at gå vejen sammen med Jesus Kristus.

Så hvorfor ikke vælge den ægte vare og se i øjnene: Jeg er en pilgrim på jorden, hele mit liv er en pilgrimsvandring, og at være pilgrim er at være på vej mod et mål.

Det kan være et ydre mål, et sted, der kan formidle oplevelsen af nærhed mellem himmel og jord og minde om, at det egentlige mål for hele livets pilgrims-vandring er Guds himmel. Lad os kalde det et bedested. Det kan være et hjørne i min stue, den nærmeste kirke, et smukt sted i naturen eller en fjern katedral.

Det kan også være et indre mål for "den indre vandring", en dybere fred, et øjebliks udsyn over livet, trygheden ved Guds nærvær og ved at have Jesus Kristus som medvandrer eller måske en større forståelse for, hvor afhængige vi er af hinanden på vejen. Vi når kun frem i fællesskab.
 
 
 
 
Om at være pilgrim
 
"Min grund til at gå pilgrimsvandring berører hele min kristne tro. I vandringen bliver det tydeligt, at jeg er både krop og sjæl, og at det hele hører sammen.
Kroppens signaler giver mig ofte stof til åndelig refleksion. Ikke mindst vandringerne i stilhed har lært mig meget om mig selv og fået mig til at se mit liv og min tilværelse i et nyt lys.
 
De fire klassiske relationer bliver i pilgrimsvandringen pludselig helt klare og tydelige: Relationen til Gud, til medmenneskene, til naturen og til mig selv. Sværest er altid relationen til en selv, tror jeg."
 
"Pilgrimsvandringen understreger samhørigheden med Gud,  medmenneskene og naturen. Vandringen gør mig umiddelbart til et medmenneske, ikke mindst for dem, som savner overfloden. Vandringen gør mig også klar over mit ansvar i den ødelæggelse af miljøet, som der sker hele tiden."
Biskop emeritus Martin Lind,
formand for foreningen "Pilgrim i Sverige"
 
 
 
Pilgrimmens syv nøgleord:
"De syv pilgrimsord kan anvendes som en tolkning af det moderne menneskes længsel efter et mere helt liv." 
(Pilgrimspræst Hans-Erik Lindström)
 
Pilgrims-nøgleordene og Bibelen
 
  "Pilgrimsordene indeholder en dobbelthed,
   idet de både kan sige et menneske noget
   om det daglige liv og noget om   guds-
   forholdet. Ordene kan dermed danne en
   bro mellem almen menneskelig
   livserfaring og det kristne menneskes erfaring af Gud. ..."
 
 
Her er nogle korte bibelord, som du kan tage med til pauserne i dag.
Læs langsomt. Det lønner sig. Der er er til syv dage. Det passer lige
til en uge med en lidt langsommere rytme.
 
 
Langsomhed (mandag)

Stands, og forstå, at jeg er Gud,
ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!  Sl 46,11
 
Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Luk 24,13 – 15
 

Fællesskab (”Delande”) (Tirsdag)

De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til. De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen,
og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.
ApG 2,41 - 2,47
 
 
Bekymringsløshed (Onsdag)

I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Matt 6,31 - 34
 
- kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.
1 Pet 5,7
 
 

Stilhed (Torsdag)
Apostlene samledes igen hos Jesus og fortalte ham om alt det, de havde gjort, og alt det, de havde lært folk. v31 Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise. Mark 6,30 – 31
 
Lyt Job, hør på mig!
Vær stille, så jeg kan tale.
Job 33,31
 
 

Frihed (Fredag)
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
v2 han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
v3 Han giver mig kraft på ny,
han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.
v4 Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt, for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst. Sl 23,1 – 4
 
 
 
Enkelhed (Lørdag)
Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
Matt 5,3

 

Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende?
Matt 6,28 – 31
 
 
  
Åndelighed (Søndag)
Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed.
Kol 3,1 – 4
 
Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.
Matt 6,19 – 21
 
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem, og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«
Åb 21,3 - 5
 

+Her finder du en print-venlig version

 
  
 
               Min egen pilgrimsvandring
                 
 
At være pilgrim
er at være på vej
hjem
gennem fremmed land 
At gå 
alene 
eller måske i følge
 
At nå frem
At blive taget imod
At hvile
  
At være pilgrim er at være
på vej mod Gud
i følgeskab
med Jesus Kristus,
som gjorde alting nyt,
og som sagde:
Kom og følg mig!
 
Vandringen hjælper mig 
med at huske på,
at jeg er på vej
 
Føddernes langsomme rytme
kan blive en bøn
i stilheden:
Herre vis mig DIN vej ...
  
Han har lovet at gå med mig
"Alle dage indtil verdens ende."
Han, der møder mig 
ved verdens ende
går ved siden af mig
hver dag
Også når jeg ikke lægger mærke til det
 
Det er sådan det er at være pilgrim
 
 
 
 
Vi ønsker dig god vandring! Måske mødes vi et sted derude.
Du er velkommen til at skrive til os.
 
Fred og alt godt!
Gunhild og Peter Grarup
     
 
 
 
                                                                                             
P i l g r i m s v a n d r i n g
                   
                 P i l g r i m s v a n d r i
 

        P i l g r i m s v a n d r i n g

                P i l g r i m

"Den indre vandring"
 
Sådan kaldes ofte det aspekt af pilgrimsvandringen, som kan hjælpe til at vende tanker og sind imod Gud. Eftertanken, bønnen, stillevandringen", andagten.
 
 
 
Måske kan du have hjælp af en af disse "følgesvende" på din vandring:
 
En ganske enkel andagt 
som du kan printe ud og tage med i lommen 
 
 
Dagsrytme
Tidebønner i et lille hefte lige til lommen 
 
 
Kristuskransen
En enkel og praktisk hjælp til at leve Gud nær. Bog og bedekrans
 
 
Væven
Biskop Martin Lönnebos "store træningsbog for sjælen". Du får lov at følges med en gammel, erfaren pilgrim 
 
Tidebønner
efter gammel tradition
(Er beregnet til en gruppe
 L = leder  A = alle 
 Er du alene, læser du det hele)
 
 
 
 
 
 
Postkort fra en pilgrim
på vandring fra Assisi
til San Damiano
 
 
--- nu er der ikke bare fred, nu er der ro omkring mig. Jeg er nemlig gået en ”rigtig” pilgrimsvandring: Til fods ud af byen, ned ad bjerget, forbi grønne marker, høje pinjer og grå oliventræer ned til stedet, hvor det hele begyndte, San Damiano. Dengang en lille forfalden kirke, hvor Frans hørte Kristus sige: ”Gå og byg min forfaldne kirke op”. Senere blev det hjemsted for Clara og hendes søstre, begyndelsen  ---
 
 
 
 
Læs mere om pilgrimsvandringer på Nordjysk Pilgrimsforenings hjemmeside